Miljømedarbejder, Miljø, Center for Teknik & Miljø, @greve.dk
skriver den 21. jan. 2025 kl. 11.48 til oldermanden

Tak for din henvendelse. Her er en kort status om Greve Jagtforening.

Greve Jagtforening har en miljøgodkendelse fra oktober 2000. Den tillader bestemte støjforhold, som foreningen ikke overholder. Det blev opdaget i forbindelse med at jagtforeningen ansøgte om ny miljøgodkendelse og udvidelse af de eksisterende aktiviteterne til også at omfatte skydning med riffel og salonriffel.

Revideret miljøgodkendelse til Greve Jagtforening er under udarbejdelse og der vil blive stillet vilkår for skydebaner som reguleres efter listepunkt J203 på bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen. Vi er meget opmærksomme på de støjgener som I oplever.

Endvidere har Greve Kommune varslet påbud om midlertidig begrænsning i skydetiderne for Greve Jagtforenings skydebane samt om at etablere den nødvendige støjdæmpning, således at støjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Etableringen af støjdæmpning, vil da skulle udføres senest den 1. april 2026. Overholdelse af støjvilkårene i miljøgodkendelsen skal derpå eftervises ved støjmålinger.

Indtil der er etableret støjvolde og/eller anden støjdæmpning, og det ved støjmålinger er eftervist, at støjvilkår kan overholdes, er der lagt op til at skydetiderne bliver begrænset, så de tager udgangspunkt i de skydetider, der er angivet i lejekontrakten af 17. februar 1997 mellem Greve Kommune og Greve Jagtforening.

Der gives endvidere mulighed for skydning et antal hverdage i forbindelse med undervisning i jagttegn og afholdelse af officielle jagttegnsprøver, da disse aktiviteter er en vigtig del af foreningens arbejde.

Såfremt du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at give mig et kald på nedenstående telefon.

.

Ishøj Bylaug foretager sig ikke videre i sagen for nuværende den 28. januar 2025.

Skydetider kan ses i kommentar i FBg – den 8. februar 2025