Grundejerforeninger, andelsboligforeninger, ejerforeninger og bylaug inviteres i november til dialogmøder med Ishøj Kommunes Center for Byudvikling og Natur og Center for Ejendomme og Arealer
Møderne vil have karakter af dels information fra kommunen, men i høj grad også mulighed for dialog imellem foreningerne og med kommunen. Den konkrete dagsorden for møderne fremsendes inden mødet.
Ishøj Kommune håber, at møderne vil fungere som et rum for udveksling af erfaringer og relevante informationer, samt en forventningsafstemning om samarbejdet med kommunen mv. i de pågældende områder.
Samtidig håber vi, at møderne kan være med til at bidrage til Byrådets vision om ”Fælles om mulighedernes Ishøj”. Se byrådets vision her
Ishøj Kommune vil gerne invitere jer til dialogmøde med Ishøj Kommunes Center for Byudvikling og Natur og Center for Ejendomme og Arealer.
Mødet har til formål at sikre en kontinuerlig og struktureret kommunikation mellem Ishøj Kommune og jer som grundejerforeninger/bylaug. I er inviteret til dette møde sammen med de andre grundejerforeninger mv. i jeres område. Baggrunden herfor er, at I vil have en række fællesnævnere i relation til kommunens aktiviteter og opgaver.
I inviteres til dialogmøde onsdag d. 26. november 2025, kl. 16.00 til ca. 17.30 på Ishøj Rådhus, etage 2. I kan deltage med max 4-5 personer pr. forening/bylaug.
Mødet vil have karakter af dels information fra kommunen, men i høj grad også mulighed for dialog mellem jer indbyrdes og med administrationen. Hvis I har input til dagsorden, bedes det være os i hænde senest fredag d. 14. november 2025 kl. 12:00, da dagsorden sendes ud ca. 1 uge før mødet.
Ishøj Kommune håber, at mødet vil fungere som et rum for udveksling af erfaringer og relevante informationer samt en forventningsafstemning om samarbejdet med kommunen i jeres område. Samtidig håber vi, at mødet kan være med til at bidrage til Byrådets vision om ”Fælles om mulighedernes Ishøj”. Se byrådets vision her
Tilmelding til mødet skal ske senest torsdag d. 20. november 2025 kl. 12.00 til mailen cbn@ishoj.dk Har du spørgsmål til arrangementet, kan disse stilles til sekretariatet på cbn@ishoj.dk
Vi glæder os til nye busser og muligheder. 400S og busstoppestederne omkring Ishøj Landsby er utrolig vigtige for landsbyen og udgør i høj grad vor livsline til omverdenen samt til stationerne i Ishøj og Taastrup. Ikke alle har eller ønsker at bruge bil, og 400S bruges meget, når vi skal væk, og når folk udefra skal på arbejde i landsbyen.
Det ser dog ud til, at planerne slet ikke er tilpasset vor landlige virkelighed omkring Ishøj Landsby. Her på landet er der IKKE brug for egne busbaner eller store fine BRT 400S-stationer. Det vil være spild af penge og unødig ødelæggelse af landlig natur og omgivelser, der gør Ishøj Landsby til en landsby.
Det er yderst nødvendigt at den grønne kile, landzoner og Fingerplanen fastholdes uændret – stort set – i og omkring Ishøj Landsby.
Situationen i og omkring Ishøj Landsby er et skoleeksempel på, at byernes pres på natur, miljø og det åbne land er særligt stort i hovedstadsområdet.
Kun ved fortsat restriktiv holdning også til eventuelt nybyggeri i og ved Ishøj Landsby kan det åbne land, særligt værdifuldt landbrug, den grønne kile og selve landsbyen bevares.
Fingerplanen og den grønne kile gennemskærer matrikler, landsbyer og åbenlyse byområder.
Det er jo netop meningen, at den grønne kile skal værne mod byens pres og bevare grønne områder i hovedstadsområdet samt bevare landsbymiljøet også i Ishøj.
Et sådant værn vil naturligvis gennemskære matrikler, landsbyer og åbenlyse byområder, ligesom for eksempel Frederiksberg Have gennemskærer matrikler og åbenlyse byområder i Frederiksberg Kommune.
Vi foreslår, at revision af grøn kile – stort set – for så vidt angår Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser sættes i bero i al fald indtil der foreligger en gennemarbejdet helhedsplan, som kommunen tidligere har indbudt til og indledt samarbejde om, men aldrig færdiggjort ligesom fine, dyre landsskabsarkitektoplæg er strandet i hengemte dokumenter.
Vi ser med stor sympati på bestræbelserne på at udvikle Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser til et attraktivt område i et omfang, som kan sikre infrastrukturen med bl.a. skole, daginstitutioner, forsamlingshus, supermarked, erhverv og idrætsforening.
Men vi lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring Ishøj Landsby inklusive Vestervang
• skal falde naturligt ind i landsbymiljøet
• skal ske under hensyntagen til landsbymiljøet, det åbne land og landsbyens infrastruktur
• skal ske ud fra en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser
Engang var grønne kiler populære: ”Amtsrådet finder, at der i de kommende år må tages hul på diskussionen om udvidelse af de grønne kiler” (Regionplanforslag 2001 for Københavns Amt side 83 spalte 3).
Der er forkert, at Ishøj Kommune i dag har yderst begrænsede byudviklingsmuligheder. Det demonstrerer kommunen på udmærket vis ved omdannelse af industriområde nær moskeen og bycenteret til boligområder. Se venligst afsnittet Kommunens Forslag 11: Gravplads i grøn kile.
Kommunens Forslag 3: Tåstrup Valbyvej 48 på hjørnet af Ishøj Stationsvej med forfaldent gartneri Kommunens Forslag 5: Ishøj Bygade 46 med arealet med det tidligere gartneri Kommunens Forslag 11: Gravplads i grøn kile Kommunens Forslag 12: Gravplads i byzone I øvrigt anbefaler vi, at Fingerplan, landzone og grøn kile ved Ishøj Landsby forbliver uændret .
Kommunen reducerer nuværende erhvervsområder og beder om nye.
Kommunen er en del Storkøbenhavn og snart den ny store region, der afløser Region Hovedstaden. Kommunen kan på ingen måde ses isoleret, og der er rigelige erhvervsområder i regionen, så kommunen må som for eksempel Frederiksberg se på muligeder med omdannelse og optimering af nuværende industriområder
Ishøj Kommune indgik med Regionplan 2001 på møde den 26. april 1999 med Miljø- og Energiministeren en “langtidsholdbar aftale om byområdets afgrænsning i kommunen” med “en endelig afgrænsning/afrunding af byzoneområderne i det åbne land” (Regionplanforslag 2001 for Københavns Amt side 83 spalte 2). Regionplan 2001 side 19 afsnit 3.1.2 omhandler Merlegårds Vænge: “Det i byområdet inddragne område ved Ishøj Landsby i Ishøj Kommune kan anvendes til etablering af 20-25 ældreboliger og 20-25 åben/lav boliger.” Det endte med at blive mere end 70 pæne, men tætte andels-rækkehuse og ingen ældreboliger. Nu er flere blevet ejerboliger.
Byggeri og nye byzoner fortsætter uanfægtet med at skyde op som ukrudt i landsbyen.
Der er i de senere år nok kommet i al fald 100 nye boliger i Ishøj Landsbyen, og kommunen ønsker fortsat mere byzone, trafik og ødelæggelse af landsbymiljøet.
I øjeblikket bygges der nye boliger i Ishøj Landsby på Pilemøllevej, på Ishøj Søndergade 3 og i den vestlige ende af og nord for Ishøj Bygade ud mod Køgevej og Ishøj Stationsvej – uden overordnet plan for hele landsbyens fremtid og uden vilje til at tage ansvarlig hånd om blandt andet trafiksikkerhed og -støj.
Når du læser høringssvarene, må du meget gerne med link notere hvad der bør læses og dele det med os, der ikke har tid til at læse det hele.
———————————————————–
>Historisk perspektiv: Netto år 2001 og 2000
”Per Hjelmsted bor også i Ishøj Landsby.
Han mener, Netto-projektet er udtryk for en demokratisk tragedie… Blandt andet hæfter han sig ved et internt referat, der viser, at Ishøjs tidligere borgmester Per Madsen (S) på et møde i august sidste år, hvor forslaget endnu ikke havde været ude til offentlig høring, forsikrede Nettos direktør om, at planen var afstemt og forhåndsgodkendt både af miljøminister Svend Auken (S), trafikministeren og statsministeren, og at planen derfor var køreklar.
Høringsfasen har været en rituel afvaskning. I virkeligheden er Per Madsen flinterende ligeglad med, hvad andre mener om projektet” …
”Per Madsen afviser, at høringsprocessen har været overflødig. Han mener bare ikke, at nogen af de i alt 500 indsigelser har været væsentlige nok til at feje projektet af bordet.
»Hvad skal vi med et demokratisk valgt flertal, hvis vi lader projekterne vælte af høringsfaserne? Vi kan jo ikke lade nogle landsbybeboere stoppe udviklingen. Hvis de ikke vil bo i nærheden af arbejdspladser, må de flytte længere ud på landet.«” …
”Per Hjelmsted vil ikke flytte længere ud på landet.
»Det her drejer sig ikke kun om vores egen lille andedam. Det drejer sig om hele den regionale udvikling. Der er rum til at bygge et Netto-lager mange andre steder, men Per Madsen ser kun på sin egen navle. Det er blevet et prestige-projekt for ham. Iøvrigt tror jeg ikke på, at Netto vil ansætte folk, fordi de bor i kommunen, men ud fra om de er kvalificerede,« siger Per Hjelmsted.” … https://www.berlingske.dk/samfund/borgere-ishoejs-demokrati-ude-af-kraft?
maj drøftede byrådet planerne for byudvikling med TV-transmissionen fra byrådsmødet
Når du ser video, så må du meget gerne notere hvad der bør ses eller høres for eksempel 1:00:00 fingerplan og dele det med os, der ikke har tid til at se det hele.
Gravplads – Areal A, punkt 52 i https://ishoj.dk/borger/demokrati/dagsordener-og-referater/ishoej-byraad-29-04-2025-16-30 https://www.youtube.com/watch?v=Ua2BbHfSxQY Indhold: 1:15:00 1:25:00 naturlig afrunding af 1:31:30 afvente revision af fingerplan 1:37:00 alligevel ikke venligt stemt 1:39:20 24 timer siden, høje vandstand 1:40:00 brev til ministeren, modstand fra landsbyen 1:50:40 alle håber på byggeri på Madsens gartnerigrund 1:56:20 midt i industri og grundvandsbeskyttelse 1:52:25 vandstand 1:59:40 bylauget er imod på grund af trafikken 2:02:40 psykiatrisk 2:03:45 40 % muslimer 2:04:40 masser af undersøgelser 2:04:18 udpeget nu, både arbejde videre og afvente 2:04:15 bedste er at afvente fingerplanen 2:11:30 andre oplysninger, nødt til at være oplyst, hvad ønsker foreningerne 2:17:40 vandspejlet er højt 2:19:20 Brøndby er ved at blive fyldt op 2:21:20 kommunen bestemmer 2:23:00 arbejde videre både med areal A og fingerplan 2:25:50 tilbage i udvalget 2:29:00 belyse dialogerne og blive oplyst
SF foreslår, at kommunen sideløbende med den kommende fingerplanrevision fortsat undersøger mulighederne for etablering af gravplads i område A (bilag 1).For stemte 7 (F+L+Ø) Imod: 11 (A+V+C) Undlod at stemme: 1 (ID). Ændringsforslag nedstemt. For administrationens indstilling (afvente en kommende fingerplanrevision, som evt. kan åbne andre placeringsmuligheder) 12 (A+V+Ø) Imod: 6 (F+L) Undlod af stemme: 1 (ID)
Du skriver: ”Det vi ønsker er at det skal være Ishøj som bestemmer over nogle af arealerne – ikke staten.” Det ser pænt ud, men det har vist sig yderst risikabelt. Intet areal udlagt til byzone i kommunen har undgået at blive ”plastres til med betonbyggeri” eller andet byggeri …
Kommunen har til revisionen af Fingerplanen ønsket sig lov til at udstykke eller bygge i flere områder, der ligger i den grønne kile, og der bliver i den forbindelse IKKE kompenseret med nye arealer til natur eller skov andre steder.
Vedrørende ”en enkelt lille grøn plet i landsbyen, som ligner en losseplads med drivhuse”:
Håndtering af visuelt skæmmende ejendomme November 2019 https://www.plst.dk/Media/637909732710687098/haandtering_af_visuelt_skaemmende_ejendomme.pdf :
Byrådet / kommunalbestyrelsen skal påse, at love overholdes. En tilsynsmyndighed har pligt til at reagere, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold, medmindre forholdet er af underordnet betydning. https://www.plst.dk/…/haandtering_af_visuelt_skaemmende… Byggeloven, § 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede grunde. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1178 … sømmelig stand er en konkret vurdering af ejendommens ydre fremtræden. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at en ejendom ikke lever op til disse regler, kan kommunalbestyrelsen udstede påbud til ejeren om, at en bygning skal lovliggøres. Hvis ejeren ikke efterkommer et påbud, kan der ved dom pålægges tvangsbøder… I sidste ende kan kommunalbestyrelsen lovliggøre bygningen på ejerens bekostning. Det er på den baggrund min opfattelse, at kommunerne har tilstrækkelig mulighed for at gribe ind over for skæmmende ejendomme, herunder brandtomter, slutter indenrigs- og boligministeren. https://bygtek.dk/…/regeringen-vil-ikke-stramme-krav… :
Motorveje kan IKKE planlægges i Den Grønne Kile, motorveje kan planlægges i transportkorridorer og kræver høring, hvor du og andre kan protestere.
Vedrørende ” en masse trafik”: Vi ønsker forbud mod gennemkørende lastbiler og kassebiler på Ishøj Stationsvej, Vejleåvej og Køgevej, så disse biler bliver tvunget til at benytte nærmeste vej til motorvej – eventuelt som forsøgsordning med evaluering efter ½-1 år. Der kommer mere og mere tung trafik på Ishøj Stationsvej, Vejleåvej og Køgevej. Alle transportcentre er etableret nær motorveje og med netop den nærhed til motorvej som argument for placeringen, så transportbilerne skal blot hjælpes til at bruge motorvejene, selvom det er en lille omvej. http://ishoejlandsby.dk/hoering/stojhandlingsplan-2024.html
Kommunen er en del Storkøbenhavn og snart den ny store region, der afløser Region Hovedstaden. Kommunen kan på ingen måde ses isoleret Situationen forstås måske lettere, hvis der ses for eksempel på Frederiksberg og Frederiksberg Have. Hvis Frederiksberg ønsker udvikling, så foreslår kommunen ikke at udstykke eller bygge i flere områder af Frederiksberg Have. I stedet må kommunen se på eksisterende byzoneområder, renovere og bygge bedre samt se på samarbejder uden for selve kommunen. Læs eventuelt:Roedovre-Kommunes-forslag og Ishoej-kommunes + Ishoej
———————————————————–
Du er velkommen til at kopiere eller lade dig inspirere af ovenstående.
Greve Jagtforening har en miljøgodkendelse fra oktober 2000. Den tillader bestemte støjforhold, som foreningen ikke overholder. Det blev opdaget i forbindelse med at jagtforeningen ansøgte om ny miljøgodkendelse og udvidelse af de eksisterende aktiviteterne til også at omfatte skydning med riffel og salonriffel.
Revideret miljøgodkendelse til Greve Jagtforening er under udarbejdelse og der vil blive stillet vilkår for skydebaner som reguleres efter listepunkt J203 på bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen. Vi er meget opmærksomme på de støjgener som I oplever.
Endvidere har Greve Kommune varslet påbud om midlertidig begrænsning i skydetiderne for Greve Jagtforenings skydebane samt om at etablere den nødvendige støjdæmpning, således at støjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Etableringen af støjdæmpning, vil da skulle udføres senest den 1. april 2026. Overholdelse af støjvilkårene i miljøgodkendelsen skal derpå eftervises ved støjmålinger.
Indtil der er etableret støjvolde og/eller anden støjdæmpning, og det ved støjmålinger er eftervist, at støjvilkår kan overholdes, er der lagt op til at skydetiderne bliver begrænset, så de tager udgangspunkt i de skydetider, der er angivet i lejekontrakten af 17. februar 1997 mellem Greve Kommune og Greve Jagtforening.
Der gives endvidere mulighed for skydning et antal hverdage i forbindelse med undervisning i jagttegn og afholdelse af officielle jagttegnsprøver, da disse aktiviteter er en vigtig del af foreningens arbejde.
Såfremt du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at give mig et kald på nedenstående telefon.
.
Ishøj Bylaug foretager sig ikke videre i sagen for nuværende den 28. januar 2025.
Lovudkastet indeholder helt faste regler for lokale hastighedsgrænser. Regler som politiet hidtil har brugt, men nu UDEN mulighed for at udvikle efter lokale behov, som i høj grad har været brugt for at udvikle og imødekomme lokale ønsker.
Nuværende forhold på veje fastfryses og vil ikke kunne ændres, hvis der kører mange biler. Hvis udkastet vedtages skal der handles langsigtet FØR trafikken er vokset og har givet for eksempel alvorlige støjproblemer.
»Kommunerne arbejder for at sikre både mobilitet, skabe trygge og fredelige byrum, begrænse støj og luftforurening og ikke mindst sikre trafiksikkerheden. Den indsats bliver desværre stækket med det foreliggende forslag«
———————————————–
Høringssvar – sagsnummer 2024-1674 indsendt den 21. januar 2025
Ishøj Bylaug er glad for regelforenkling og prioriteret opgavebortfald, men det er katastrofalt når mulighed for lokal udvikling og hensyntagen bortfalder for veje med megen trafik, hvor der netop ofte er brug for lokal tilpasning.
Lovudkastet bør tilføjes mulighed for forsøg med lokale hastighedsgrænser og mulighed for forsøg med forbud mod kørsel med visse køretøjer i mindst samme omfang som i øjeblikket, fordi sådanne lokale udviklinger er utrolig vigtige for lokal trafiksikkerhed samt bekæmpelse af luftforurening og støj.
Lokale hastighedsgrænser og reduktion af unødig trafik er meget vigtige instrumenter for lokal trafiksikkerhed og begrænsning af luftforurening og støj. Ofte rækker penge ikke til for eksempel støjdæmpende asfalt med en pris på op mod 1 million kroner per kilometer vej.
Transportminister Thomas Danielsen (V) udtaler »Nu formaliserer vi det, politiet hele tiden har administreret efter«, men lovudkastet har UDELADT mulighed for tilpassede lokale regler, som i høj grad har været brugt for at udvikle lokale løsninger. Nuværende forhold på veje fastfryses og vil ikke kunne ændres, hvis der kører mange biler. Men det er jo netop, efter at der kører mange biler på vejene, at problemer opstår, og der lokalt er behov for at finde løsninger.
Det er unødigt besværliggørende, at der lokalt, hvis lovudkastet vedtages, må handles meget langsigtet FØR trafikken er vokset og har givet alvorlige problemer med støj, luftforurening og sikkerhedsudfordringer. Konkret vil lovudkastet betyde, at der ved anlæggelse af transportcentre samtidig må reguleres på alle veje, hvor lastbilerne kunne finde på at køre, så luftforurening samt problemer med trafiksikkerhed og -støj kan undgås fremtidigt.
Lovudkastet risikerer at blokere for lokale ønsker. Vi ønsker en nedsættelse af hastighedsgrænse i kommunen på Ishøj Stationsvej, Vejleåvej og Køgevej for at mindske støj og forurening samt højne sikkerheden. Nedsættelse af hastighedsgrænse er billigt og kan hurtigt etableres – eventuelt som forsøgsordning. Vi ønsker forbud – eventuelt som forsøgsordning – mod gennemkørende lastbiler og kassebiler på Ishøj Stationsvej, Vejleåvej og Køgevej, så disse biler tvinges til at benytte nærmeste vej til motorvej. Der kommer mere og mere tung trafik på Ishøj Stationsvej, Vejleåvej og Køgevej, og alle transportcentrene der er skudt op som padehatte omkring området er etableret nær motorveje med netop den nærhed til motorvej som argument for placeringen, så transportbilerne skal blot hjælpes til at bruge motorvejene, selvom det er en lille omvej. Vi ønsker skilte med CYKELGADE og et underskilt med ÆRINDEKØRSEL TILLADT i hver ende af Ishøj Bygade og ved indkørslerne på Freysvej fra Køgevejen (over for Netto) samt på Tåstrup Valbyvej fra Ishøj Stationsvej – eventuelt som forsøgsordning – så Ishøj Bygade og Ishøj Landsby trafiksikres og støjdæmpes, som beboere længe har ønsket. En billig løsning på disse ønsker er skilte med CYKELGADE og et underskilt med ÆRINDEKØRSEL TILLADT.
Forenklingen er gået for vidt (måske tilpasset kunstig intelligens og it), når lovudkastet indeholder helt faste ufravigelige kasser baseret på trafikmængde og overordnede bestemmelser, som ikke tillader hensyn til lokale forhold med for eksempel forskellige veje lokalt.
Vore lokale meget trafikerede veje benyttes i vid udstrækning som smutveje af transportbiler fra talrige transportcentre, der alle er etableret nær motorveje med netop den nærhed til motorvej som argument for placeringen, men transportbilerne må hjælpes til at undgå smutveje for at spare få minutters transporttid. Brugen af smutvejene er en suboptimeret individuel besparelse, der resulterer i manglende trafiksikkerhed og øget trafikstøj og luftforurening med for samfundet dyre følgeskader. Lovudkastets regelforenkling og prioriteret opgavebortfald bliver meget dyrt, når samfundets samlede udgifter indregnes og lokal udvikling mod øget trafikstøj og luftforurening samt udvikling af trafiksikkerhed umuliggøres, hvor det største behov findes.
»Kommunerne arbejder for at sikre både mobilitet, skabe trygge og fredelige byrum, begrænse støj og luftforurening og ikke mindst sikre trafiksikkerheden. Den indsats bliver desværre stækket med det foreliggende forslag« https://www.berlingske.dk/indland/ny-lov-kan-tvinge-koebenhavn-til-at-oege-hastigheden-paa-38-straekninger Etablering af lokale løsninger bliver absolut ikke lettet af kasseløsningstænkningen i lovudkastet. »Det er et demokratisk problem, for det fratager os muligheden for, at vi lokalt kan løse trafikale problemer i samspil med borgerne, investere i byen og sikre udvikling af de bedste lokale løsninger«
Vi ønsker glidende trafik uden køer og stop-kør-kørsel. Det er fint, at vi kan køre fra Køge Nord Station til Panum, Blegdamsvej 3 på 40 minutter, men vi har brug for forudsigelig transporttid i hverdagen og sikkerhed for at transporttiden holder, så vi har brug for glidende og sikker trafik uden køer og pludselige stop. Flere undersøgelser har vist stort spild af tid og penge på veje med kø og stop. Det er mærkeligt, at undersøgelserne aldrig undersøger alternativ spildtid og pris, hvis bilerne for eksempel parkede på Køge Nord Station og brugte offentlig transport til Panum. Alternativundersøgelsen skulle naturligvis inkludere gennemsnitstal for aflyste tog og busser, forsinkelser og passagerer der efterlades fordi tog og metro er overfyldt. Forudsigelig, behagelig glidende og sikker trafik uden køer og stop, oplevede vi faktisk på Ishøj Stationsvej via ”udvidede rundkørselsordninger med vognbaneskift-ordning”. Det virkede overraskende godt ved motorvejsbroreparation i juni 2003. Se gerne i arkiverne og i https://web.archive.org/web/20170628002053/http://gf-andsbyen.dk/Nyheder2.htm#_Toc72237738 Vognbaneskift-ordningen fungerer også fint på Sydvej ved tilkørslerne fra Roskildevej og motorvejen. I 2003 forsøgte vi via relevante myndigheder at få lov at beholde den ”udvidede rundkørselsordninger med vognbaneskift-ordning”, det lykkedes ikke og køerne kom igen og vokser for hvert nyt transportcenter.
Lovudkastet bør tilføjes mulighed for forsøg med lokale hastighedsgrænser og mulighed for forsøg med forbud mod kørsel med visse køretøjer i mindst samme omfang som i øjeblikket, fordi sådanne lokale udviklinger er utrolig vigtige for lokal trafiksikkerhed samt bekæmpelse af luftforurening og støj.
.
———————————————–
Du er velkommen til at kopiere eller lade dig inspirere.
Transportministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest den 27. januar 2025 med henvisning til sagsnummer 2024-1674. Høringssvar bedes sendt til trm@trm.dk
Høringssvar inklusive bilag kan blive offentliggjort og du bør tænke over, hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvar.
Ishøj Bylaug har været til første ”dialogmøde” torsdag d. 26. september 2024. Det var mest et informationsmøde. Referat og præsentation fra mødet findes nederst.
– Invitationen kom 30. juni 2024 Emne:Invitation til dialogmøde med Ishøj Kommune
Kære landsbylaug,
Ishøj Kommune vil gerne invitere jer til dialogmøde med Ishøj Kommunes Center for Byudvikling og Natur og Center for Ejendomme og Arealer. Mødet er en del af et nyt mødekoncept, som har til formål at sikre en kontinuerlig og struktureret kommunikation mellem Ishøj Kommune og jer som landsbylaug. I bliver inviteret til dette møde, sammen med de andre landsbylaug i kommunen. Baggrunden herfor er, at I, som landsbylaug, vil have en række fællesnævnere i landsbyerne og i relation til kommunens aktiviteter og opgaver.
Vi håber, dette vil være den første i en lang række af konstruktive, årlige møder.
I inviteres til første dialogmøde torsdag d.26. september 2024, kl. 16:00-17:30 på Ishøj rådhus i Byrådssalen.
Mødet vil have karakter af dels information fra kommunen, men i høj grad også mulighed for dialog. Den konkrete dagsorden for mødet fremsendes senest en uge før mødet til de tilmeldte bylaug.
Ishøj Kommune håber, at møderne kan fungere som et rum for udveksling af erfaringer og relevante informationer, samt en forventningsafstemning af ansvarsområder mv. i kommunen i jeres områder. Samtidig håber vi, at møderne kan være med til at bidrage til Byrådets nye vision om ”Fælles om mulighedernes Ishøj”. Se byrådets vision her
Ishøj Kommune håber, at I vil bakke op om dette nye mødeinitiativ, og indgå i en konstruktiv dialog, for at sikre et godt samarbejde i fremtiden.
– Referat kom 6. november 2024
Kære bylaug,
Tak for jeres deltagelse på vores første dialogmøde. Som aftalt på mødet fremsender vi hermed referatet samt det materiale der blev drøftet på mødet. Vi skal samtidig beklage den sene udsendelse.
Kort over hastighedsoverskridelser, side 15/23 i Powerpoint – Bylaug.pdf blev diskuteret på mødet:
Ishøj Landsby – Den nordlige del af Tåstrup Valbyvej er kraftigt markeret
Hastighedsoverskridelser, men tilsyneladende ikke på Ishøj Stationsvej
Ishøj Bylaug vil gerne have baggrundsmaterialet fra Rambøll tilsendt for at prøve at forstå forskellen i vor lokale opfattelse i forhold til røde markeringer og manglende markeringer på Ishøj Stationsvej.
Behov for en fælles indsats for at øge genanvendelsen i Ishøj, side 22/23 i Powerpoint – Bylaug.pdf blev diskuteret på mødet:
Ishøj i bund 10 %-point under Høje-Taastrup
Er vi kommet nærmere en forklaring på forskellen mellem Ishøj og for eksempel Ballerup og Herlev. Hvad gør Ballerup og Herlev, som Ishøj kunne lære af?
Kommunen vil vende tilbage.
– Påmindelse sendt 13. december 2024 – Tavshed fra kommunen
– Påmindelse sendt 2. februar 2025 –Tavshed fra kommunen endnu (8. marts 2025)
Det er Planklagenævnets opfattelse, at begrebet ”afrunding” skal fortolkes i overensstemmelse med ordets almindelige sproglige betydning og definitionen i vejledningen til Fingerplan 2019, ad § 22, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af Den Danske Ordbog, at afrunding betyder en passende afslutning, der fuldender noget.[5]
Dette indebærer efter Planklagenævnets opfattelse, at en afrunding skal have karakter af en afslutning, der fuldender byen i forhold til dens udstrækning og omgivende landskab på tidspunktet for planvedtagelsen. Ved vurderingen af, om byudviklingen har karakter af en afrunding, skal også inddrages, at der sigtes mod en naturlig byafgrænsning, og at byvæksten skal være beskeden i forhold til den eksisterende bebyggelse samt tage hensyn til landskabet.
…
Planklagenævnet ophæver kommuneplantillæg nr. 1, Boligkvarter syd for Valløby, og lokalplan nr. 204, Nyt boligområde syd for Valløby. Det betyder, at planerne ikke længere gælder.
…
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. § 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet.[6] Eventuel
retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. § 3, stk. 4,
Ishøj Bylaug, der er partipolitisk uafhængig, har til formål er at skabe trivsel for alle beboere i Ishøj Landsby, samt sørge for et godt forhold til offentlige myndigheder.
Foreningen skal føre forhandlinger med organisationer, samt offentlige myndigheder på beboernes vegne.
