———————————————–

Lovudkastet indeholder helt faste regler for lokale hastighedsgrænser. Regler som politiet hidtil har brugt, men nu UDEN mulighed for at udvikle efter lokale behov, som i høj grad har været brugt for at udvikle og imødekomme lokale ønsker.

Nuværende forhold på veje fastfryses og vil ikke kunne ændres, hvis der kører mange biler. Hvis udkastet vedtages skal der handles langsigtet FØR trafikken er vokset og har givet for eksempel alvorlige støjproblemer.

»Kommunerne arbejder for at sikre både mobilitet, skabe trygge og fredelige byrum, begrænse støj og luftforurening og ikke mindst sikre trafiksikkerheden. Den indsats bliver desværre stækket med det foreliggende forslag«

———————————————–

Høringssvar – sagsnummer 2024-1674
indsendt den 21. januar 2025

som efterlyst via

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69548

Ishøj Bylaug er glad for regelforenkling og prioriteret opgavebortfald, men det er katastrofalt når mulighed for lokal udvikling og hensyntagen bortfalder for veje med megen trafik, hvor der netop ofte er brug for lokal tilpasning.

Lovudkastet bør tilføjes mulighed for forsøg med lokale hastighedsgrænser og mulighed for forsøg med forbud mod kørsel med visse køretøjer i mindst samme omfang som i øjeblikket, fordi sådanne lokale udviklinger er utrolig vigtige for lokal trafiksikkerhed samt bekæmpelse af luftforurening og støj.

Lokale hastighedsgrænser og reduktion af unødig trafik er meget vigtige instrumenter for lokal trafiksikkerhed og begrænsning af luftforurening og støj.
Ofte rækker penge ikke til for eksempel støjdæmpende asfalt med en pris på op mod 1 million kroner per kilometer vej.

Transportminister Thomas Danielsen (V) udtaler »Nu formaliserer vi det, politiet hele tiden har administreret efter«, men lovudkastet har UDELADT mulighed for tilpassede lokale regler, som i høj grad har været brugt for at udvikle lokale løsninger.
Nuværende forhold på veje fastfryses og vil ikke kunne ændres, hvis der kører mange biler. Men det er jo netop, efter at der kører mange biler på vejene, at problemer opstår, og der lokalt er behov for at finde løsninger.

Det er unødigt besværliggørende, at der lokalt, hvis lovudkastet vedtages, må handles meget langsigtet FØR trafikken er vokset og har givet alvorlige problemer med støj, luftforurening og sikkerhedsudfordringer.
Konkret vil lovudkastet betyde, at der ved anlæggelse af transportcentre samtidig må reguleres på alle veje, hvor lastbilerne kunne finde på at køre, så luftforurening samt problemer med trafiksikkerhed og -støj kan undgås fremtidigt.

Lovudkastet risikerer at blokere for lokale ønsker.
Vi ønsker en nedsættelse af hastighedsgrænse i kommunen på Ishøj Stationsvej, Vejleåvej og Køgevej for at mindske støj og forurening samt højne sikkerheden. Nedsættelse af hastighedsgrænse er billigt og kan hurtigt etableres – eventuelt som forsøgsordning.
Vi ønsker forbud – eventuelt som forsøgsordning  – mod gennemkørende lastbiler og kassebiler på Ishøj Stationsvej, Vejleåvej og Køgevej, så disse biler tvinges til at benytte nærmeste vej til motorvej. Der kommer mere og mere tung trafik på Ishøj Stationsvej, Vejleåvej og Køgevej, og alle transportcentrene der er skudt op som padehatte omkring området er etableret nær motorveje med netop den nærhed til motorvej som argument for placeringen, så transportbilerne skal blot hjælpes til at bruge motorvejene, selvom det er en lille omvej.
Vi ønsker skilte med CYKELGADE og et underskilt med ÆRINDEKØRSEL TILLADT i hver ende af Ishøj Bygade og ved indkørslerne på Freysvej fra Køgevejen (over for Netto) samt på Tåstrup Valbyvej fra Ishøj Stationsvej – eventuelt som forsøgsordning – så Ishøj Bygade og Ishøj Landsby trafiksikres og støjdæmpes, som beboere længe har ønsket. En billig løsning på disse ønsker er skilte med CYKELGADE og et underskilt med ÆRINDEKØRSEL TILLADT.

Forenklingen er gået for vidt (måske tilpasset kunstig intelligens og it), når lovudkastet indeholder helt faste ufravigelige kasser baseret på trafikmængde og overordnede bestemmelser, som ikke tillader hensyn til lokale forhold med for eksempel forskellige veje lokalt.

Vore lokale meget trafikerede veje benyttes i vid udstrækning som smutveje af transportbiler fra talrige transportcentre, der alle er etableret nær motorveje med netop den nærhed til motorvej som argument for placeringen, men transportbilerne må hjælpes til at undgå smutveje for at spare få minutters transporttid. Brugen af smutvejene er en suboptimeret individuel besparelse, der resulterer i manglende trafiksikkerhed og øget trafikstøj og luftforurening med for samfundet dyre følgeskader.
Lovudkastets regelforenkling og prioriteret opgavebortfald bliver meget dyrt, når samfundets samlede udgifter indregnes og lokal udvikling mod øget trafikstøj og luftforurening samt udvikling af trafiksikkerhed umuliggøres, hvor det største behov findes.

»Kommunerne arbejder for at sikre både mobilitet, skabe trygge og fredelige byrum, begrænse støj og luftforurening og ikke mindst sikre trafiksikkerheden. Den indsats bliver desværre stækket med det foreliggende forslag«  https://www.berlingske.dk/indland/ny-lov-kan-tvinge-koebenhavn-til-at-oege-hastigheden-paa-38-straekninger
Etablering af lokale løsninger bliver absolut ikke lettet af kasseløsningstænkningen i lovudkastet.
»Det er et demokratisk problem, for det fratager os muligheden for, at vi lokalt kan løse trafikale problemer i samspil med borgerne, investere i byen og sikre udvikling af de bedste lokale løsninger«

Vi ønsker glidende trafik uden køer og stop-kør-kørsel.
Det er fint, at vi kan køre fra Køge Nord Station til Panum, Blegdamsvej 3 på 40 minutter, men vi har brug for forudsigelig transporttid i hverdagen og sikkerhed for at transporttiden holder, så vi har brug for glidende og sikker trafik uden køer og pludselige stop.
Flere undersøgelser har vist stort spild af tid og penge på veje med kø og stop. Det er mærkeligt, at undersøgelserne aldrig undersøger alternativ spildtid og pris, hvis bilerne for eksempel parkede på Køge Nord Station og brugte offentlig transport til Panum. Alternativundersøgelsen skulle naturligvis inkludere gennemsnitstal for aflyste tog og busser, forsinkelser og passagerer der efterlades fordi tog og metro er overfyldt.
Forudsigelig, behagelig glidende og sikker trafik uden køer og stop, oplevede vi faktisk på Ishøj Stationsvej via ”udvidede rundkørselsordninger med vognbaneskift-ordning”. Det virkede overraskende godt ved motorvejsbroreparation i juni 2003. Se gerne i arkiverne og i https://web.archive.org/web/20170628002053/http://gf-andsbyen.dk/Nyheder2.htm#_Toc72237738
Vognbaneskift-ordningen fungerer også fint på Sydvej ved tilkørslerne fra Roskildevej og motorvejen. I 2003 forsøgte vi via relevante myndigheder at få lov at beholde den ”udvidede rundkørselsordninger med vognbaneskift-ordning”, det lykkedes ikke og køerne kom igen og vokser for hvert nyt transportcenter.

Lovudkastet bør tilføjes mulighed for forsøg med lokale hastighedsgrænser og mulighed for forsøg med forbud mod kørsel med visse køretøjer i mindst samme omfang som i øjeblikket, fordi sådanne lokale udviklinger er utrolig vigtige for lokal trafiksikkerhed samt bekæmpelse af luftforurening og støj.

.

———————————————–

Du er velkommen til at kopiere eller lade dig inspirere.

Transportministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest den 27. januar 2025 med henvisning til sagsnummer 2024-1674. Høringssvar bedes sendt til trm@trm.dk

Høringssvar inklusive bilag kan blive offentliggjort og du bør tænke over, hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvar.

———————————————–

.

Se eventuelt også
http://ishoejlandsby.dk/hoering/stojhandlingsplan-2024.html
http://ishoejlandsby.dk/nyheder/trafiksikkerhedsplan-hoeringssvar.html