Her er den sidste nye (kendte) tegning over udstykningen af Kirkebjergård.
Se den her: Kirkebjerggård
Her er den sidste nye (kendte) tegning over udstykningen af Kirkebjergård.
Se den her: Kirkebjerggård
Bylauget i Ishøj Landsby har i nærområdet opsat mindre plakater med teksten
SCAN KODEN
FÅ VIDEN OM
AKTIVITETER I
DIN LANDSBY
Koden giver adgang til vores nye hjemmeside
www.ishoejlandsby.dk
Målet er, at vi alle i landsbyen let kan få informationer om nyt i Ishøj Landsby uden at skulle bruge tid på diverse søgemaskiner og andre portaler.
Der arbejdes med mange tiltag og vi håber, at mange i landsbyen vil tage dette til sig og bruge denne hjemmeside som indgangen til orientering om lokale forhold.
Har du gode ideer til indlæg med generel interesse for borgere i Landsbyen så skriv endelig til webmasteren – brug formularen nederste på siden.

I foråret skrev Ishøj Bylaug til Ishøj kommune med henblik på at få en dialog i gang på flere områder. Et af områderne var blandt andet at søge at skabe en mere trafiksikker Bygade hvor tunge køretøjer der ikke har et ærinde i Ishøj Landsby blev søgt holdt ude af området. Der har igennem flere år været opsat færdselstavler med forbudsskilte mod de tunge køretøjer på Tåstrup-Valbyvej, hvorfor Bylauget også ønsker at dette forbud ligeledes kom til at gælde for Ishøj Bygade.
Ishøj Kommune har været særdeles lydhøre over for dette ønske og medio april blev der opsat midlertidig skiltning op ved indkørslerne til Ishøj Bygade.
Vi forventer at denne ordning med kommunes hjælp bliver af en mere permanet karakter og vi kan forhåbentlig se frem til en aftagende tung trafik.
Vi er i bestyrelsen klar over at skiltningen ikke alene gør det, men tilbagemeldingerne har indtil nu været positive.
Udarbejdet af Grundejerforeningerne Vestervang, Landsbyen, Kirkebjerget og Ishøj Bylaug i fællesskab.
Uddrag:
Konklusion
Vi støtter de pæne ord om at underbygge og støtte landsbyernes historiske, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter i afsnittet ”Landsbyer” side 16/15 i forslaget.
Vi vil meget gerne i dialog og forsætte helhedsplanlægning af Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser.
Vi foreslår derfor at byggeprojekter som ”4.B.6 Kirkebjerggård” stilles i bero og afventer dialog og genoptagelse af helhedsplanarbejdet for at sikre, at området fortsat kommer til at harmonere med landsbyens karakter.
Vi skal understrege, at vi ser med endog meget stor sympati på bestræbelserne på at udvikle Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser til et attraktivt område i et omfang, som kan sikre den bestående infrastruktur med bl.a. skole, daginstitutioner, forsamlingshus og idrætsforening samt gerne igen bibliotek og dagligvarebutikker.
Men vi lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring Ishøj Landsby
- skal falde naturligt ind i det nuværende landsbymiljø
- skal ske under hensyntagen til landsbymiljøet, det åbne land og landsbyens infrastruktur
- skal ske ud fra en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser
Læs hele svaret her: Høringssvar
Tema af Anders Noren — Op ↑