Forfatter: admin (Side 9 af 10)

Ishøj Landsby – Vejbump m.v.

vejbump

 

Som alle forhåbentlig har opdaget, er der kommet nye vejbump på Ishøj bygade .

 

 

Bylauget er i fortsat dialog med Ishøj kommune ( Vej & Park ) omkring:

  • “Sikker vej”
  • Gadekær
  • Skovrejsning ved jernbane
  • M.v.

Æblemostdag Søndag den 5. oktober 2014.

æblemost

Bylauget holder den årlige æblemostdag søndag den 5. oktober 2014 på Ishøj Bygade 31 i tidsrummet 11.00 til 15.00.

Her vil det være muligt for medlemmer af bylauget, som ikke har de store mængder frugt, at få disse presset og vi sælger poser (bag-in-box 3 liter) samt papkarton til små penge.

Udlejning af mosteri

Hvis du har mange æbler/frugt så udlejer Ishøj Bylaug et komplet mosteri til brug for medlemmer af bylauget.  Læse mere her! Æblemosteri, udlejning samt æblemostdag 2014

 

 Hvis du endnu ikke er medlem, så meld dig ind her på hjemmeside => Bliv medlem

Høstfesten er aflyst!

Det er med beklagelse at vi ser os nødsaget til at aflyse den planlagte høstfest i forsamlingshuset 20. september.
Der var desværre ikke nok tilmeldinger til at gennemføre det planlagte arrangement.

Med venlig hilsen
Bylauget

Hvor blev dialogen af?….

Kære Borgmester

På given foranledning skal jeg på vegne af Ishøj Bylaug oplyse, at bylauget har nedsat en arbejdsgruppe der skal se på et projekt gældende for Ishøj Landsby kaldet en tryg by.
Projektet indeholder som hovedpunkt et afsnit der særligt vedrører de hastighedsnedsættende foranstaltninger der findes i Ishøj Landsby.
Chikanerne er i en stand hvor de skal udskiftes og chikanere rammer ikke det mål der oprindeligt var med at nedsætte hastigheden også for store køretøjer (der uhindret kan køre igennem).

Arbejdsgruppen er bl.a. blevet nedsat som følge af det møde borgmesterkontoret, forrige år, afholdt med bylaugets bestyrelse og hvor dialog og samarbejde var udgangspunktet for tilvirkning af nye foranstaltninger.

Af skrivelser fra borgmesterkontoret fremgår det, at renoveringen skal ske i samarbejde med bylauget og ikke foranlediget af politikeres enegang og på mødet omkring kommuneplan 2014 blev vigtigheden af dialogen i den videre udvikling for landsbyen igen fremhævet.

Nu erfares det, at Ishøj kommune uden nogen form for dialog med bylauget har igangsat renoveringen af chikanerne og at enkelte politikere tilsyneladende selv udvælger enkelte chikaner der skal fjernes. Og der er med ultrakort varsel aftalt møde fredag den 15. august 2014 med Erling og Tommy omkring vejtekniske muligheder..
Ingen af bylaugets medlemmer kan møde med så kort et varsel, og vi skal derfor i dialogens navn anmode om, at alle aktiviteter holdes tilbage, at der aftales møde i uge 35 hvor bylauget kan stille med medlemmer af bestyrelsen.
Vi er som bestyrelse bestyrtede over, at Ishøj Kommune end ikke har forsøgt at indgå i dialog omkring dette projekt og forventer såfremt kommunen politisk set ønsker en dialog at projekts vedtagelse afventer møde i uge 35.
Sune Gabelgaard, der møder fredag, som fremlægger af vores projekt, har intet mandat i forhold til indgåelsen af aftaler og kan alene fremlægge projektet.
Vi forventer som valgte af borgerne i Ishøj Landsby, at kommunen i det mindst er i dialog med os omkring renoveringen og andre projekter i landsbyen.

Efterretning fra Ishøj Landsby fortæller, at man tilsyneladende allerede er i gang med at anlægge nyt slid lag på køreplanen. Det ville være ønskeligt om dette kunne udskydes indtil der er afholdt møde.

Såfremt kommunen ikke ønsker en dialog med Ishøj Bylaug er dette kommunens valg, men vi håbe fortsat på en god og konstruktiv dialog med kommunen til gavn for alle.
På Ishøj Bylaugs vegne
Oldermand – Bent Olsen

Sommerfest Ishøj Skole

Fredag den 22. august 2014 (16.00 til 20.00)

Ishøj skole sommerfest II

Ishøj skole sommerfestIshøj skole inviterere til sommerfest på skolen. Udover børn og forældre inviteres også beboer i landsbyerne med tilknytning til Ishøj Landsby.
Der vil være forskellige aktiviteter herunder salg af kaffe/the med kage, is, mad og drikkevarer.

Overskuddet fra sommerfesten går til Ishøj Skoles Fond, der bidrager til forskellige aktiviteter på skolen.

Ishøj skole sommerfest
På skolebestyrelsens vegne
Susanne Meyer Steffensen

LØRDAGSOMLÆGNINGER AF TRAFIKKEN PÅ ISHØJ STATIONSVEJ

brobygLørdag den 26. juli og lørdag den 2. august omlægges trafikken under jernbanebroen over Ishøj Stationsvej.

Banedanmarks entreprenør, Aarsleff Bane & Anlæg JV, der bygger jernbanebroen over Ishøj Stationsvej, er færdig med det store støbearbejde. Betonen er hærdet, og nu skal stilladset tages ned. Det sker i to omgange, nemlig lørdag den 26. juli og lørdag den 2. august, hvor trafikken i én af køreretningerne vil være lukket af sikkerhedsmæssige årsager.

Stilladset på jernbanebroen fjernes i to omgange. Det får konsekvenser for trafikken.

 

Lørdag den 26. juli
Trafikken i det østgående spor ledes uden om Ishøj Stationsvej og ind på Ishøj Bygade og Tåstrup Valbyvej. I krydset ved Ishøj Bygade og Tåstrup Valbyvej etableres der et midlertidigt signalanlæg.

Lørdag den 2. august
Trafikken i det vestgående spor ledes igennem Ishøj Bygade og Tåstrup Valbyvej. Igen vil der etableres signalanlæg i krydset ved Ishøj Bygade og Tåstrup Valbyvej.

Arbejdet udføres i tidsrummet 06.00-21.00 for de to aktuelle lørdage. Vores entreprenør sætter skilte op vedrørende omkørslerne.

Teksten kopieret fra Banedanmarks hjemmeside. Læs nyheden og mere om hele byggeriet her: Den nye bane København-Ringsted

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2026

Tema af Anders NorenOp ↑